Skjult side med rettelser

Spørgsmål og svar

Der er kommet nye bestemmelser for, hvor høj en skorsten skal være. Læs mere i den nyeste Brændeovnsbekendtgørelse eller kontakt din skortstensfejer for mere information.

Skorstenens lysningsareal (hullet) skal svare til den samlede indfyrede effekt. Det er vigtigt at lysningsarealet passer til ovnen eller ovnene. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding. Generalt kan man sige at en skorsten med et lysningsareal på 175 cm2 (15 cm i diameter) kan bruges til 1 til 2 brændeovne.

NEJ! Brændefyring kan give anledning til en skorstensbrand, som kan få skorstenen til at "lukke" hvorved der kan ske en eksplosion og/eller en alvorlig kulilteforgiftnings ulykke.

JA! Det må du godt. Reglen er at skorstenens lysningsareal skal svare til den samlede indfyrede effekt. En isokern skorsten på 15 cm. i diameter kan nemt klare et villafyr + en brændeovn. Er du i tvivl om skorstenens størrelse, kan du få din lokale skorstensfejermester til at foretage denne beregning.

NEJ! Et åbent ildsted (pejs) må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten. Dette er af sikkerhedsmæssige grunde, da der kan trænge kulilte fra et andet ildsted ud af pejsens spjæld. Ligeledes kan et åbent pejsespjæld virke forstyrrende på forbrændingen i en brændeovn hvis denne er til samme skorsten ( "Falsk træk")

JA! det må man godt. Man skal naturligvis montere den iht. bestemmelserne i bygningsreglementet. Når ovnen er monteret skal skorstensfejermesteren underrettes herom. PS. Husk der skal en murbøsning i aftrækshullet i skorstenen. Murbøsningen må ikke være dybere end skorstens ens tykkelse.

JA! Det må man godt. Men ligesom med en brændeovn skal den opstilles efter reglerne i bygningsreglementet. Dvs. den skal holde en afstand fra ydersiden og til brændbart materiale på min.10 cm. Dog må kanten af brændbare beklædninger , der er højst 3 cm. tykke gå ind til 5 cm. fra. (her tænkes specielt på gennemføring i trælofter) Man skal også huske at skorstensfejeren skal kunne feje skorstenen. Der skal derfor enten være en renselem på skorstenen lige under tag, eller tagtrin på taget. Hvis skorstenen ude i det fri er meget høj - over 2 meter - bør den sikres med barduner, så den ikke knækker i blæsevejr. Ligeledes skal den forsynes med et rensedæksel. HUSK. at skorstensfejermesteren skal underrettes når skorstenen er monteret. Han skal syne og godkende den, hvorefter den bliver tilmeldt til lovpligtig fejning. PS ! Pas på med at købe en brugt stålskorsten. Der er flere ældre modeller der ikke længere er godkendt til brug for en brændeovn.

Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i en afstand af 50 cm fra brændbart materiale i væg og loft, (Bl.a. dørkarme) røgrør dog 30 cm. Ved murede pejse måles afstanden fra ildstedets indvendige side. Pejse og brændeovne, der er udført i overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket. For DS-godkendte ovne kan afstanden fra fritstående lodrette røgrør og til brændbart materiale reduceres til 22,5 cm. Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler.

NEJ! Det må man ikke. Boligministeriet foreskriver at sikkerhedsafstanden skal overholdes uanset at der mellem ovn og brændbart materiale placeres en ubrændbar konstruktion. Dvs. at man skal måle afstanden "igennem" en en sådan konstruktion.

El-installationer stikkontakter o.lign. er brændbart materiale, og skal derfor overholde de samme afstandskrav.

Gipsplader er Klasse-1 beklædning, og skal overholde samme afstandskrav som brændbart materiale, også selvom de er monteret på stålrigler. Der findes et alternativ til gipsplader mht. brandsikkerhed. Det hedder Masterboard. Nærmeste forhandler oplyses på tel. 7366 1999

NEJ ! Med mindre beklædningen kan afmonteres. Det hedder i bygningsreglementet at en skorsten skal være tilgængelig for udvendig eftersyn. (der tænkes især på syn efter en skorstensbrand) Skalmuring af en elementskorsten betragtes som skorstenens yderside.

NEJ ! Emhætten giver overtryk i skorstenen når den er i drift, hvilket giver risiko for dårlig forbrænding og evt. kulilteudslip.

JA! Men røret skal afskærmes så man ikke uforvarent kan komme til at lægge brændbart materiale op ad/på røret. Sikkerhedsafstanden på 30 cm. fra rørets ydersider skal overalt overholdes. Ligeledes skal røret være forsynet med rensedæksler og det skal kunne synes.

Du skal sende en skriftlig afmelding til din skorstensfejermester. Mange mennesker tror fejlagtigt at belysningsvæsenet (fjernvarmen) afmelder skorstenen, men det gør de ikke. Skorstenen bør fejes en sidste gang og derefter bør du murer et "låg" på skorstenens top. Der skal dog være en lille luftsprække åben. Der findes specielle "ventilhætter". Når skorstensfejermesteren har modtaget din afmelding, meddeler han kommunen og kontoret for ejendomsskatter, at der ikke længere skal betales for skorstensfejning på din ejendom. Skorstensfejermesteren har ret til at efterse at skorstenen ikke længere benyttes.

Skorstensfejermesteren skal syne skorstenen for at se om den sikker nok til kunne modstå en evt. skorstensbrand. Han ser om renselemme er hele og tætte og han kontrollerer om afdækningen, murværket og fuger er i orden. Hvis eller når skorstenen er i orden og brændeovnen er monteret, så tilmelder han denne til kommunen og kontoret for ejd.skatter som kræver taksten op. Herefter fejes skorstenen en gang om året.

Pladen skal være af ubrændbart materiale, f.eks. jernplade, glasplade, fliser eller lignende. Pladen skal gå mindst 30 cm. frem foran ovnen og 15 cm. til hver side for ovnens åbning.

For åbne ildsteder ( pejse ) skal pladen gå 50 cm. ud foran pejsen. 

"Skorstenstrækket" - den naturlige opdrift i skorstenen - bestemmes af forskellen i temperaturen inde i skorstenen og ude i det fri, jo koldere det er udenfor i forhold til inde i skorstenen, desto bedre "trækker" skorstenen. Om sommeren i varmt vejr kan det forekomme at luften inde i skorstenen er koldere end udenfor. I sådan en situation "trækker" skorstenen den "forkerte" vej (kold luft er som bekendt tungere end varm luft) Luften der kommer ud i stuen vil indeholde duftstoffer af sod og tjære. Man kan forebygge dette ved at holde alle spjæld, luftrosetter og låger på sin brændeovn eller pejs helt tæt tillukket.

I 99% tilfælde er skorstenen IKKE stoppet. (Den sidste ene % kan skyldes en fuglerede i skorstenen.) Forklaringen ligger - som i svaret ovenfor - at der er en kold "luftprop" i skorstenen, og røgen fra optændingen er ikke varm nok til at "skubbe" den kolde luftprop op og ud af skorstenens top. Derfor kommer røgen i stedet ud i stuen. For at løse dette problem, skal man åbne renselemmen i bunden af skorstenen, og vente ca. 5 min. Herved "falder" den kolde luft ud af skorstenen. Så tager man 5-6 sammenkrøllede avissider*) og lægger ind i skorstensbunden og sætter ild til. Når papiret brænder lystigt lukkes renselemmen helt tæt til. Straks herefter tændes op i brændeovnen. Dette foregår med sammenkrøllede avissider og tørt optændingsbrænde som er udpindet til ca. 2 x 2 cm. Når dette brænder lystigt lægges lidt større brændestykker på bålet, og så fremdeles. 
Husk luft til forbrændingen. Hvis denne fremgangsmåde ikke hjælper, kontaktes skorstensfejeren. 
*) Hvis du har isokern i skorstenen bruges 2-3 avissider.

JA! det må du godt. Selv en "isokernskorsten" på Ø.15 cm. kan trække to brændeovne uden problemer. Hvis ovnene skal stå på samme etage, skal tilslutningerne ind i skorstenen være forskudt med 25 cm.  Hvis begge ovne skal bruges meget, kan det blive nødvendigt med en ekstra skorstensfejning!

Nej! der gælder de samme regler for træpille brændeovne som for almindelige brændeovne. Vær dog opmærksom på hvor røgrøret går ud af ovnen. Nogle ovne har røgrøret til at gå ud af ovnen helt nede i gulvplan. Hvis det er tilfældet med den ovn du godt kunne tænke dig, kan det blive nødvendigt at opstille ovnen på en sokkel, da bygningsreglementet foreskriver en sikkerhedsafstand for røgrør på min. 30 cm. til brændbart materiale f.eks. gulvet og fodpanelet.

Det kommer an på skorstenens lysningsareal.  Bygningsreglementet siger at skorstenens lysningsareal skal svare til den samlede indfyrede effekt. Skorstensfejeren kan beregne dette for dig ved at benytte en formel hvor man indsætter den samlede effekt i kW.  De fleste nyere brændeovne har en mærkeplade hvorpå effekten i kW er opgivet. Hvis man har en ovn der ikke er oplysninger om, sættes effekten til 10 kW.

Løbesod eller kondens opstår når røgen der ledes ind i skorstenen afkøles så meget (til 60o celcius) at den kan dugge på indersiden af skorstenen. Heraf kan man slutte at det gælder om at have en varm skorsten.
En varm skorsten opnår man ved enten at sende meget varm røg ind i skorstenen eller at holde skorstenen så isoleret at røgen ikke når sit dugpunkt.
At sende varm røg ind i skorstenen koster energi, derfor man bør foretrække at isolere. Der findes på markedet flere forskellige metoder. Alle skorstensfejere kan rådgive om dette problem.

Ja! Nye brændeovne, udskiftning af brændeovne, montering at pejseindsatse, udskiftning af skorstene m.v. skal anmeldes til skorstensfejermesteren, der så foretager syn og tilmelding af den nye/ændrede installation. Forskellige ovne kan have forskellige sikkerhedsafstande til brandbare materialer. Skorstensfejeren skal samtidig påtegne prøvningsattesten.

En brændeovn med vandtank må aldrig sluttes til et system der er sikret med trykekspansion. Man bør altid undersøge hvordan ens varmesystem er sikret inden man foretager tilslutninger, som f.eks en brændeovn med vandtank. Hvis den vandkølede hedeflade i brændeovnen er større end 0,4 m2, skal der være ensærskilt sikkerhedsledning, som forbinder varmelegnets top med en åben ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledningen skal være uafspærrelig og have en stadig stigning. Sikkerhedsledningen må ikke overstige 20 meter. Hvis den vandkølede hedeflade er mindre end 0,4 m2, tillades det at forbindelsen til den åbne ekspansion etableres gennem eksisterende returledning, hvis der gennem denne er uafspærrelighed mellem varmelegme og ekspansionsbeholder.  Montering og opstilling af en brændeovn med vandtank bør altid udføres af en professionel håndværker.  Forkert tilslutning kan være livsfarligt.

Biobrændsel er f.eks.: Træpiller, træflis, korn, frugtsten eller andre tilsvarende faste biobrændsler. Det er ikke kul og koks

Flere kedler er godkendt til trykekspansion. Der skal foreligge en tilladelse fra arbejdstilsynet i hvert enkelt tilfælde. Men kan kedlen håndfyres, skal der være åben ekspansion, eller evt. tilslutning af indbygget kølespiral.

Nej, aldrig i løs vægt, men der må gerne opbevares op til 4 kubikmeter i sække i dit fyrrum.

Biobrændselsanlæg under 60 kW som opstilles i boliger skal ikke søge byggetilladelse, men skorstenen skal anmeldes til fejning hos den lokale skorstensfejermester. Større anlæg eller anlæg i stalde, lader, erhvervsbygninger eller bygninger med let antændeligt oplag, kræver næsten altid byggetilladelse. Du bør derfor altid spørge din kommune, og du bør anskaffe dig Brandteknisk vejledning nr. 32 Om biobrændselsanlæg. Skorstensfejeren skal altid underrettes.

Nej! der gælder de samme regler for træpille brændeovne som for almindelige brændeovne. Vær dog opmærksom på hvor røgrøret går ud af ovnen. Nogle ovne har røgrøret til at gå ud af ovnen helt nede i gulvplan. Hvis det er tilfældet med den ovn du godt kunne tænke dig, kan det blive nødvendigt at opstille ovnen på en sokkel eller anden sikkerhedsforanstaltning, da bygningsreglementet foreskriver en sikkerhedsafstand for røgrør på min. 30 cm. til brændbart materiale f.eks. gulvet og fodpanelet. PS ! i 2006 eller 2007 kommer der særlige regler om afstandskrav for pillebrændeovne. Det CE-mærke der sidder på pillebrændeovne har ikke oplysninger om særlige afstandskrav til brændbart materiale, derfor gælder det nuværende generelle krav på 50 cm. som er angivet i de danske bygningsreglementer. EVT. rådfør dig med din lokale skorstensfejermester inden du anskaffer dig en pillebrændeovn.